Udskriv

1787

Ved folketællingen den 1. juli 1787 boede der 3 familier i Kavalerboligerne. Ialt 32 personer hvoraf de 8 var under 18 år og heraf 18 tjenstefolk af forskellig slags (kusk, huspige, kokkepige, amme, tjener, staldkarl, stuepige malkepige, amme mm) . 

I selve Folketælling 1787 kan ses alle navne mm.

De centrale beboere var:

Johann Tobias Flügger, kongelig slotsgartner

Johann Tobias Flügger er født i  1724 og dør 14. dec 1793. Han er gift med Inger Lindahl.  Johann Tobias Pflüger er kongelig slotsgartner. Af dokumenter vedr. hofholdningen i 1768 fremgår at Flüggerhar en årsgage på 250 Rd. Hertil kommer 350 Rd til hans husholdning.

Lærebrev fra 1784 udstedt af Pflüger - Gartnerne var ofte indvandrede tyskere, og det lærebrev, som "drengene« fik udstedt efter en treårig læretid, var ligeledes affattet på tysk. Det ældste, bevarede svendebrev er fra 1774, det her givne er yngre, fra 1784. De to mørke bælter forneden er de øvre ender af to, ca. 1 m lange silkebånd, der fastholder den hvide benkapsel med gartnerens segl.

Også Pflÿger fik tilladelse til at have 4 køer gående i Gøgevangen (24 april 1760)(tekstfil).

 

Ved hans død i december 1793 beslutter rentekammeret, at der kan opnås en besparelser i udgifterne til slotshavens vedligeholdelse ved at inddrage slotsgartnerembedet. Holtzforster Martin Gottlieb Schaeffer overdrages herefter opsynet og bestyrelsen af haven mod at nyde fri hus i de værelser ved slottet som afgangne gartner Pfluger havde beboet.

 

Johan Barthold Hintzpeter, slotsforvalter 

Johan Barthold Hintzpeter  er født i 24. juni 1736 i Odense og død 24. januar 1824. Han er gift med Anna Margrethe Gissing født 20. okt 1747, død 1. feb 1811. De har 2 børn og et barn dør.

Da Slotsforvalter Hans Fielstrup døde i embedet 1779 77 år gammel søgte (tekst) Johan B, Hintzpeter stillingen som slotsforvalter i 1779 på baggrund af at han er den ældste lakaj, og at han har været i kongens tjeneste i 13 år. Hintzpeter havde også gjort tjeneste hos Dronning Caroline Mathilde, og da den unge dronning 1772 som fange blev ført til Kronborg, ledsagede han hende hertil og blev i hendes tjeneste, til hun blev ført ud af landet. Dronningen satte stor pris på den trofaste lakaj og skænkede ham ved afskeden sin kroningsmedaille, et minde om den ulykkelige dronning, som efterkommerne værner om med stor pietet.

     
Johan Barthold Hintzpeter                                                               Anne Margrethe Gissing

malet af Paulsen. Privateje

Johan Barthold Hintzpeter blev den sidste slotsforvalter på Hirschholm slot , og han måtte passe på slottet i dets forfaldsperiode. Lauritz Engelstoft traf ham under sit besøg på Hirschholm 1797 og han fortæller "at han forenede med al udvortes Høflighed saa megen Stivhed i Paaklædning og Væsen, som om han kunde have været en Kammer-Junker eller opvartende Kammerherre eller et andet Huusdyr" .

Ved hustruens død i 1811 anmoder Hintzpeter om at sidde i uskiftet bo (tekstfil) . Skiftet tages op igen i forbindelse med Hintzpeters død, men det giver desværre ikke nogen oplysninger om boets værdier.

Hintzpeters datter Juliane Sophie blev gift med Henrik Conrad Stilling, der var mundskænk og kældermester hos prins Christian Frederik (senere Christian VIII). Det er så heldigt at Juliane i årene 1792 - 1815 førte dagbog, og såfremt du har lyst til at give dig i kast med denne, kan du studere de første 100 sider her, de næste 100 sider her og de sidste sider her. En imponerende transkription er lavet af Christian Tom-Petersen. Dagbogen er i privat eje, men Hørsholm Egnsmuseum har en elektronisk kopi af bogen.   

 

 

Hørsholm Kirkegård gravsted nr 6302. Johan Barthold Hintzpeter og Stillings familegravsted.

 

Christoph Hartvig von Linstow, Geheimekonferensraad, Ridder af dannebrog, kammerherre og overforstmester

Christoph Hartvig von Linstow født den 14. september 1740 i Mecklenburg og død i 12. april 1823 i Hørsholm. Christoph Hartvig von Lindtow er gift med Charlotte Benedicta Eleonora von der Lühe (4. jan 1753 København sct. Petri-18.okt 1837 i Hørsholm). De har 6 børn. 

Christoph blev som 13-årig optaget som kadet i det storfyrstelige livdragonregiment i Holsten. Som løjtnant blev han beordret til at gøre tjeneste i Rusland og i 1760 blev han fløjadjudant hos tronfølgeren, den senere kejser Peter 3. Han avancerede til generaladjudant hos hertug Georg Ludvig af Holsten og vendte med ham tilbage til Holsten, hvor denne var blevet statholder. Linstow opgav imidlertid den militære løbebane og blev jægermester. I 1773 kom han i dansk tjeneste, giftede sig med en dansk officersdatter og fik dansk indfødsret. I 1784 opnåede han det øverste embede inden for den kongelige forstetat som overforstermester. I den forbindelse fik han anvist embedsbolig i kavalerboligerne. Foruden en hovmester for sine seks børn, havde han ikke mindre end 11 tjenestefolk i 1787. Antallet falder dog i 1801 til  5 tjenestefolk. Linstow var en af foregangsmændene for fredskovslovens gennemgørelse.

Blandt de mange husvenner, der ofte besøgte det gæstfrie hjem, kan nævnes den berømte generalprokurør Chr. Colbjørnsen, en af den danske bondestands velgører.

Hans ene søn Hans Ditlev Franz von Linstow bliver officer og kommer til Norge og han fik her overdraget opgaven med at bygge kongeslottet i Oslo.  

 

              

Geheimekonferensraad, Overforstmester    Charlotte Benedecta Eleonora von der Lühe                                   Christopher Hartvig von Linstow

 

Den gamle Gehejmekonferensraad, Overforstmester Christopher Hartvig von Linstow, der med sorg havde fulgt slottets og slotshavens gradvise forfald og til sidst den totale ødelæggelse, kunne dog ikke bringe over sit hjerte, at den sidste rest af fordums kongelig herlighed skulle gå til grunde på denne måde. I en skrivelse til Rentekammeret sluttede han med et hjertesuk:" .. ikke kan eller bør jeg tillade mig den Tanke, at Hirscholms Slotshave, en indhegning af henved 30 Td. Land, bestaaende af fortrinlige træarter, som bestandig har været indbringende og er Egnens Siir, skulle overlades til Privatmand, hvor samme sikkert ikke ville finde den skaanende og omhyggelige Behandling". Dette resulterede i at Rentekammeret besluttede ikke at sælge slotshaven til private og dermed blev slothaven reddet fra at blive udstykket.

 

Christopher Hartvig von Linstows våbenskjold 

Overforstmester Christopher Hartvig von Linstow fik ved kgl. resolution af 20. oktober 1813 tilladelse til at indrette en begravelsesplads for sig og sin familie i Folehave Skov som påskyndelse for sin store indsats for dansk skovbrug. Det stjerneformede, dengang indhegnede, anlæg på 4 3/4 tdr. land omkring gravstedet, blev plantet omkring 1802 for at sammenligne 8 forskellige nåletræers vækst efter en plan af Lindstow og M. G. Schäffer.

Skovbrugsprofessor Opermann antog i en beskrivelse af anlægget i 1823 at de 8 parceller var tilplantet med europæisk lærk, ædelgran, weymouthfyr, rødgran, krumme bjergfyr, skovfyr, og Pinus rigida.

I dag er der kun lærk og ædelgran tilbage af det oprindelige anlæg.

C. H. von Linstow døde i 1823 og ligger stadig begravet sammen med familien i Folehave Skov i et stjerneformet anlæg med otte felter, der er beplantet med forskellige slags nåletræer. Efter Christophers død får enken tilladelse til at sidde i uskiftet (tekst) bo. Da Charlotte dør i 1837 afstår de 3 sønner under skiftet (tekst) fra arven efter deres forældre, så det kun er de 2 ugifte hjemmeboende piger, der arver.   

Er du i tvivl om hvor du finder Linstows gravsted kan du trykke her

 

 

                 

                          Linstows familiegravsted                       Linstows familiegravsted

 

I ET HALVT AARHUNDREDE

VIRKEDE

C. H. LINSTOW

GEHEIMEKONFERENSRAAD OVERFØRSTMESTER

STORKORS AF DANNEBROG

MED ERFARINGSRIG INDSIGT

UTRÆTTELIG IVER

USVIGELIG RETSIND

FOR DET KALD DER VAR HANS LIVS KIÆRSTE IID

DET HELLIGEDE OLDINGEN ENDOG SINE SISTE DAGE

DE LANDETS SKOVE DER VARE HANS OMSORG BETROEDE

ERE HANS UFORGLEMMELIGE HÆDERSMINDE

________________________________________________

 

HER HVILER HAN

EFTER SIT ØNSKE

SOM KONGENS NAADE BEVILGEDE SIN TRO TIENER

UNDER DE TRÆERS LY HAN SELV LOD OPELSKE

BAVARENDE HANS ERINDRING

OMSKYGGE DE NU HANS GRAV

_______________________________________________

 

HAN BLEV FØDT DEN 14. SEPTEMBER 1740

DØDE DEN 12. APRIL 1823

VELSIGNET AF SIN EFTERLADTE HUSTRU OG BØRN

MED VEMODSFULD TAKNEMMELIGHED

_____________________________________________

 

SALIGE ERE DE REENE AF HIERTET THI DE SKULLE SKUE GUD MATTH. C5 V8

Teksten på Linstows gravsten i Folehave Skov 

 Daniel Nicolaus von Warnstedt (4. september 1729 - 20. september 1802 i Pløn) var en dansk forstmand.

Faderen var Meklenborgsk kaptajn. Efter at have været kammerjunker og overskænk hertugelig plønsk tjeneste blev han  1762 udnævnt til kongelig landstaldmester i Hertugdømmerne, 1767 til overførster i Pløn og 1776 til jægermester i en del af Holsten; allerede 1767 var han blevet hofjægermester, 1774 kammerherre. Da man 1778 adskilte jagten fra skovvæsenet og fritog Carl Christian von Gram for at lede dette, blev Warnstedt udnævnt til overforstmester for Danmark og Hertugdømmerne, med ret til atter at træde tilbage til sin stilling som jægermester, en ret han af helbredshensyn benyttede allerede 1784, kort før regeringsskiftet, idet han byttede virksomhed med Christian Hartwig von Linstow; han døde i Pløn 20. september 1802. 1783 var han udnævnt til Hvid ridder. 12 oktober 1761 blev han gift med Christiane Magdalene Elisabeth Haack (død 5. december 1792).

Det korte tidsrum, i hvilket Warnstedt stod i spidsen for det danske statsskovbrug, var overmåde betydningsfuldt, og han synes at have deltaget med dygtighed og iver i skovenes udskiftning og indfredning såvel som i gennemførelsen af forordningen af 18. april 1781, der organiserede kongerigets statsskovbrug.