Udskriv

 

1916

Lars Nielsens enke Cecilie Nielsen dør i 1920.

1921

Der bor 19 i ejendommen fordelt på 7 familier.

Se mere i Folketælling 1921.

1925

Der bor nu 16 i huset fordelt på 6 familer.

Se mere i Folketælling 1925

På dette tidspunkt er Anna Jerichau flyttet tilbage til Folehavevej 19 1 th.  sammen med sin ene datter malerinden Elisabeth Jerichau (1868-1971).

Blandt de mange der bor i Kavalerboligerne efter 1925 kan blandt andet nævnes komponisten Jørgen Bentzon 14. februar 1897 i København -  9. juli 1951 i Hørsholm. Jørgen Benzon bliver gift 1. gang med Michala Weis i24. februar 1922 i Hellerup og 2. gang med Karen Nielsen den 15. marts 1940. En anden beboer er forfatteren Harald Herdal 1. juli 1900 - 28. december 1978.

Harald Herdal.

Harald Herdal 1900-1978 skifter i 1923 navn fra Harald Bønnelykke Nielsen. Bliver den 18. juli 1975 gift for 4. gang med Hjørdis Hessel som i forvejen boede i en anden lejlighed i kavalerboligerne. 

Siden 1916 er der mange der har boet mange år i bygningen. Her nævnes nogle

I 1930 har Frederiksborg Amtsstue opgjort at der er 4 lejemål i Domestik- eller Kavalerbygningen i det tidligere Kaserneetablissement.

Løjtnantslejligheden nr 3 lejet af Frk. Elisabeth Lützen for 600,- kr pr år

Løjtnantslejligheden nr 4 lejet af Fru A. Jerichau for 800,- kr pr år

Ritmesterboligen lejet af Frk Jessie Hansen for 900,- pr år

Skovridderboligen lejet af Enkefru Boesen for 1.900,- kr år.

De 4 lejemål siger ikke noget om hvor mange der boede, idet det var normalt at man fremlejede.

Således fremlejede:

Fru Lûtzen til Frk Hvidberg for 300,- kr/år

Fru Jerichau til Fru Olsen for 500 kr.- pr år

Fru Boesen fremlejede til Forstassistent Gram for 1.000,- kr/år og til Grosserer Holm for 700,- kr/år i 1931.

Fremleje ophørte fra flyttedag april 1932. Fremlejerne fik da tilbudt almindelige lejeaftaler med ejeren.   

1930

I folketællingen fra 5. november 1930 kan man se at der i alt boede 8 familier i huset fordelt på 21 personer heraf 2 ægtepar, 3 børn, 4 enker, og 10 ugifte

Som et lille kuriosum kan her ses et brevkort som Lilla Jerichau har sendt til sin moster. Brevkortet er i privat eje.

 

Receptkuvert fra Hørsholm Apotek

Harald Høgsbro

Harald Høgbro blev født den 5. feb 1903 i København.

Han bliver den 24. januar 1930 gift med Solveig Smith i Immanuels kirke på Frederiksberg. De får 3 børn Ib Høgsbro (1933), Finn Høgsbro (1934) og Merete Høgsbro (1938)

Harald blev udlært som Cand jur ansat hos Overretssagfører Manicus –Hansen.

Den første ”Hørshol Rideklub” blev startet den 8. december 1934. Blandt stifterne var Harald Høgsbro, Poul Manicus-Hansen Svend Egede Glahn, Hartvig Rasmussen, Jørgen Møller-Holst, Fritze Wedell-Wedellsborg Vagn Olrik og Erik Glud

 Det har sikkert været i den forbindelse at han fik kendskab til Kavalerboligerne hvor Karen Gram har berettet følgende om mødet med Harald:

”Det ringede på døren. Jeg lukkede op og en fremmed herre stod udenfor: ”Mit navn er Harald Høgsbro, jeg er ansat hos overretssagfører Manicus-Hansen, jeg vil spørge, om jeg kan leje et værelse hos Dem”.- ”Vi har da ingen værelse til leje”. – ”Nej, men jeg tænkte (og med en stor rund håndbevægelse), at her måtte være en masse plads osv” – Min mand kom ud – de fortsatte – han (manden) kom med ind i stuen – og da han gik, havde han lejet to værelser og havde fået løfte om fuld kost!! Vi troede jo, han ville tage hjem til sin kone og sine to små drenge, han havde fortalt os om – men det gjorde han ikke! Han var her også i julen. ”

Dette tydede på ægteskabelige problemer og han bliver da også endelig skilt i 1945 og for efterfølgende at blive gift med Marie Elisabeth Colding Wolf den 7. september 1945: Han kender hende fra hendes studietid, hvor hun boede hos hans forældre. Marie Elisabeth blev født i 1919 i Gandrup i Vensyssel. og sammen får de 6 børn og de første fødes 6. april 1945 (Annette og Hans)

Karen Gram fortsætter sin beretning med at fortælle: ” at efter Jessie Hansens (i nr. 21) død fik Harald Høgsbro vores lejlighed (i nr. 23).

Et par år efter blev han dog rigtig skilt fra sin kone. Senere giftede han sig med en henrivende sød kone, som kort efter brylluppet fik tvillinger (hvorpå familien blev dobbelt forarget).

I mellemtiden var han sprunget fra sagførervirksomheden (han kunne ikke udholde inkassovirksomhed) og var blevet forretningsmand. Han solgte gummivogne til landmænd. Derfor måtte han jo have mere udenomsplads til prøvevogne – og han flyttede.”

Harald Høgsbro var politisk aktiv og medlem af det øverste råd i Dansk samling. Han kom hurtigt ind i modstandsbevægelsen og i forbindelse med en ransagning af hans bolig var han nødt til at flygte til Sverige i 1943. Marie Elisabeth, der er hans kæreste på dette tidspunkt, flygter til Sverige. Han vedbliver med at være aktiv i Dansk Samling og var helt op i 70érne formand for partiet og talte stærkt imod dansk medlemskab af EF.

Da han kommer tilbage fra Sverige efter krigen bosætter han sig forskellige steder i København men ender efter et par år med at flytte til Amterdamgaarden i Hørsholm

Harald Høgsbro har skrevet flere bøger.

Fabrikant, landsretssagfører Harald Høgsbro køber i 1951 Dronninglund Slot af Statens Jordlovsudvalg for 400.000 kr. Stedet lå i ruin efter at have rummet tyske flygtninge. Alt var brændt i slottets kaminer. To prismelysekroner var bevaret, og en række malerier var reddet af en nabo - det var alt. Sammen med sin hustru, Marie Elisabeth Høgsbro, gjorde den ny ejer slottet beboeligt. Da Harald Høgsbro døde i 1974 blev hun ene om at klare udgifterne. Hendes lærerløn rakte stort set kun til opvarmning af slottet - uden at der var varme af betydning.

En lille del af slottet beboes stadig af familien Høgsbro.

I foråret 1984 blev slottet til ”Marie E. & Harald Høgsbros fond til bevarelse af Dronninglund Slot”.

 

Pjetur Bogason

Pjetur er født den 14. december 1882  i Kirkjubæ på Island. Han tog til Danmark den 1. november 1902 for at læse medicin. 

Han bliver gift den 29. august 1910 med Laura Indridadotter f. Einarsson, Island. F 8/12 1886

Pjetur bliver reservelæge ved Roskilde amtssygehus 1910-11, ved Faksinge sanatorium 1911-16, ved Vejlefjord sanatorium 1916-19; specialistanerkendelse 1918; læge ved sanatoriet i Søllerød 1919, overlæge 1925-52.

Inden de flyttede til Hørsholm boede de på Østerbrogade 60 Kbh. Ø.Pjetur dør den 8. februar 1961 i Hørsholm.    

Har skrevet forsk, lægevidenskabelige tidsskriftartikler. 

Jørgen Horneman

Cand. theol. & art og forfatter Jørgen Hornemann blev født i Augustenborg i Sønderjylland i 1936, men voksede op i Viborg, hvor han i 1955 blev student fra Katedralskolen.Sin teologiske uddannelse tog han på Aarhus Universitet og blev på mange måder præget af sine dygtige lærere, professorerne Prenter, Lindhardt og Løgstrup. Efter embedseksamen i 1960 var han præst et år i Farum Kirke og en kort tid i Solbjerg Kirke på Frederiksberg.Men der var også andre ting der trak, og det blev til en del år i statsadministrationen, først i Undervisningsministeriet, derefter som fuldmægtig i Finansministeriet og senere sektionsleder i Udenrigsministeriet 1966-70.Danmarks Radio blev det næste, der trak i Jørgen Hornemann, og han blev programsekretær i 1970-72, og derefter redaktionschef på Radioavisen 1972-80 og som udenrigsredaktør 1980-84.Men den store interesse for historie anvendte han som formidlingschef på Nationalmuseet 1984-87, og derefter vendte han tilbage til Radioavisen 1987-88, og blev så informationschef i Trafikministeriet under minister Frode Nør Christensen.I begyndelsen af 1990 forlod Jørgen Hornemann Danmark sammen med sin kone, for at tiltræde en stilling som informationschef ved en helt ny naturvidenskabelig, europæisk institution i Grenoble i Sydfrankrig. Det var European Synchroton Radation Facility (ESRF), som arbejdede med synkrotonstråling = røntgenstråling. Den store interesse for naturvidenskab havde han dyrket i Danmark ved af og til at arbejde for Risø.Af helbredsmæssige årsager vendte Jørgen Hormann med familie i 1996 hjem til Danmark og bosatte sig i Hørsholm.Det blev på ingen måde en stillesiddende pensionisttilværelse, for tiden blev flittigt brugt på forfattervirksomheden, og det blev til to bøger, en selvbiografi "Jævnt, muntert og af og til virksomt" i 1994 og den store biografi "Danmarks Statsmand" om A. P. Bernstorff og hans samtid, der blev udgivet i 2001.