Skrevet af: Peter Bjørno Jensen

 

 

 Opmålingerne viser facaden mod gaden i henholdvis udsnit og hele udstrækning i sammenhæng med stalden, opmålt af henholdsvis C. Nielsen med Ivar Bentsen og L. Hansen.

Facadeudsnittet viser givetvis trappen fra nr. 21 med det forsirede 1700-tals smedejernsgelænder. På l. sal ses torammede vinduer med seksrudede rammer. Ruderne er rektangulære.  

I stueetagen er vinduerne vist som barokke korspostvinduer med seksrudede rammer. Ruderne er kvadratiske.

Kældervinduerne er torammede med firerudede rammer. Ruderne er kvadratiske.

Indgangsdøren synes at være enfløjet og flammeret, medens der for kælderen ikke er vist nogen dør. Taggesimsen er flerledet, med hulstaff, platter og karnis.

Vinduerne i stueetagen har barokke indfatninger.

Den anden facadeopstalt viser også en kældernedgang for nr. 23, hvilket nok er en tegnefejl.

- Med hensyn til troværdigheden af opmålingen må der tages forbehold for eventuelle "forskønnelser" af fremstillingen, i et forsøg på at rekonstruere bygningen som den kunne have set ud. -