Udskriv

 

1961

Planerne fra 1961 bygger tydeligvis på planerne fra 1922, dog nu med en loftsplan tilføjet.

Facader

I gadefacaden ses at der på 1. sal er torammede vinduer med torudede rammer, som er fra efter 1961.

I stueetagen ses den samme type vinduer som i 1922.

Ligeledes er kældervinduerne efter type de samme som 1922.

Dørene er samme type som 1922, bortset fra kælderdøren til nr. 19, som er en revledør uden flammering og ændret efter 1961.

I tagfladen er indsat nye ovenlysvinduer efter 1961. Ligeledes ses den store skorsten for oliefyret.

I gårdfacaden er flere vinduer på l. sal fornyet med torudede rammer. I syvende og ottende fag fra nord kan på stedet stadig ses nogle få gamle, lidt grønlige ruder i rammerne.

I tagfladen er indsat nye ovenlysvinduer efter 1961.

Trætrapperne er for nr. 23 fornyet efter 1961. Ligeledes er adgangen til kælderen i syd ændret efter 1961. Døren til nr. 21 er ændret efter 1961.

I gavlen er i tagfladen indsat nye ovenlysvinduer efter 1961.

 

Etageplaner

Loftsplanen viser en yderligere opdeling af etagen med bræddervægge.

1. salsplanen viser at trappen nu er fjernet i rum 237/238 i forbindelse med nedlæggelse af dommerboligen. Stueetageplanen viser at trappen i rum 128 er fjernet.

Kælderplanen viser ingen ændringer.

Der blev installeret centralvarme år 1959 i hele bygningen, med fyrrum i rum 015 og skorstensaftræk gennem rum 118 og 226.

På alle etager er der nu installeret vandskyllede toiletter, hvor toiletfaciliteterne tidligere lå i bygninger i gården.

Planen af loftsetagen viser, at Jerichaus atelier er blevet fjernet, medens to nye kamre er indtegnet for nr. 21 som rum 304 og 305.

Planen af 1. sal viser at midterkorridoren nu er afbrudt mellem 214 og 224, hvilket skete i 1953 for at indrette to lejligheder. Ligeledes er der opsat indgangsdøre til to lejligheder i nr. 21 med adgang fra rum 244. Jernvindeltrappen er blevet fjernet fra rum 213 før år 1953. Derimod er der oprettet en intern trappe mellem rum 238 og 128 i den såkaldte dommerbolig, indrettet 1955.

1998 facader