Udskriv

 

Efter Christian VI og Sophie Magdalenes giftemål blev Hørsholm Slot anvendt oftere.

Det viste sig i den forbindelse, at slottet var alt for lille til at huse den ret store hofstab, og nye bygninger var nødvendige. Der blev derfor i 1724 opført en bolig til slotsgartneren. Det var en lille lav bygning, der lå i omkring hvor Folehavevej 23 ligger i dag.

Bygningen må være blevet nedrevet igen i 1734, idet der i 1734/35 blev opført en lang bygning i et stokværk med kælder. Bygningen opføres i forlængelse af den tidligere opførte materialstald/kavalerstald. Byggeriet påbegyndtes i 1734 (7. april 1734)(tekstfil) i forbindelse med Hørsholm Slots første store ombygning 1734-36, og gav værelser til slotsfoged Nolte (20. dec 1734 (tekstfil), 24. feb 1735 (tekstfil)), ligesom der blev 10 kamre til slotsgartneren (20. april 1735) (tekstfil) samt 9 værelser til kokken. Det var formentlig hofbygmester Lauritz Thura (1706-1759), der stod for byggeriet. 

Der var lofter (2. november 1734) (tekstfil) over bygningen, som der blev givet tilladelse til at Slotsforvalter Bergman kunne anvende, hvis han havde behov herfor. Dette kunne indikere at taghældningen har været som ved Folehavevej 17.  

Da dronningen beslutter at Slotsfoged Nolte skal bo i huset og anmodes han om at oplyse, hvor mange værelser og kakelovne han har brug for (20. december 1734) (tekstfil). Sagen trækker dog lidt ud og efter at Nolte sender et brev hvor han oplyser at han nu snart skal giftes får han den 24 februar 1735 brev om at han snart vil få besked. (24. februar 1735)(tekstfil)

Først primo marts 1735 giver dronningen tilladelse til, at han kan indkøbe 14 kakkelovne (7. marts 1735)(tekstfil).  

Værelserne til hofgartneren og kokken skulle også indrettes med stole, borde og sengesteder og det er Slotsfoged Nolte opgave at indsende oplysninger om de nødvendige møbler i værelserne (20. april 1735)(tekstfil) - Der skulle i hvert værelse være sengested samt bord og et par stole- og han får i maj 1735 (tekstfil) ordre på at indkøbe møblerne.

Der har været pres på Dommestiquehuset og i de første år blev også slotshavens store laurbærtræer opbevaret i 2 rum i kælderen (5 december 1735)(tekstfil). Senere blev der bygget et drivhus, hvor de kunne vinteropbevares. Højden i kældren har været større end i dag, da der ca 30 cm under det nuværende gulv er fundet et rødt klinkegulv.

I vinteren 1736/37 skal det gamle slot nedrives så nu er der behov for at inddrage 4 kamre til laurbærtræernes vinteropbevaring (16. oktober 1736)(tekstfil). Nedrivningen betyder også at Andresen skal finde plads til tapeter, sølv og porcelæn i dommestiquehusets værelser. (29. oktober 1736)(tekstfil)

Dronningen er dog ikke helt enig i disse dispositioner fra F. Rabens side og han må meddele Andresen at han nøje skal pakke al sølvtøjet ned og sende transportere det til det kongelige palais i København. (5. november 1736)(tekstfil)

For at passe på sagerne inforskrives en officer fra general Sponek. Officeren skal bo i dommestiquehuset (20. december 1736)(tekstfil). Der er imidlertid ikke mere plads i Dommestiquehuset og Andresen indlogerer ham derfor i et officersværelse i garderstalden. (28. december 1736)(tekstfil).

I forbindelse med slottets nedrivning blev alt der kunne genanvendes taget til side. Deriblandt var en del jern og bly som skulle opbevares i kælderen under dommestiquehuset. Dog først efter at der var blevet opsat jernstænger for kældervinduerne. (18. januar 1737)(tekstfil)

I februar 1737 skal de 2 slotsføje nedrives, hvorfor alle møblerne skal opbevares andetsted. Opbevaringen skal ske i Dommestiquehuset, men da også laurbærtræerne flyder op her får Andresen lov til midlertidigt at anvende værelserne på slottets 2. etage indtil foråret  (21. februar 1737)(tekstfil).

Andresen er nu blevet slotsforvalter i stedet for Bergman og da Dommestikhuset er godt proppet med sager fra slottet reservere Andresen værelser til kammerherre Pless og F Raben på slottet i forbindelse med deres besøg i Hirschholm. Raben må dog give Andresen besked på, at dronningen ikke vil give tilladelse til at slottet anvendes til dette formål (25. april 1737)(tekstfil), og i stedet vælger de at bo hos Guldbeck (26. april 1737)(tekstfil)

For at sikre møblernes opbevaring mod fugt var det nødvendigt at opvarme værelserne (22. november 1737)(tekstfil)

I kopibøger over Dronning Magdelens resolutioner omtales at der i 1737 er indrettet 20 kamre (tekstfil) på loftet over den store bygning, hvad der tyder på at huset hurtigt blev for lille, når hoffet om sommeren kom til Hirschholm med et stort personale.

Allerede i 1741 (tekstfil) taler man om udvidelse af domestique huset men først i 1744 (tekstfil) får Thura ordre til at forhøje huset med en mezzaninetage med 30 kamre. I kælderen blev der indrettet bageri og konditori. Dronningen approberede hans forslag og bemyndigede ham til at slutte aftale med murermester Simon Møller og tømrermester Pfützner om arbejdet. De fik 600 rdl. i juni termin og resten - rimeligvis dobbbelt så meget - den efterfølgende termin, og pengene blev udbetalt af dronningens kammerkasse. Det var hensigten at få pligtfolk til hjælp ved arbejdet, men dronningen ønskede, at man anvendte udkommanderede soldater for at skåne bønderne.  

Kavalerboligerne fremstår som et længehus i barok-stil og var fra begyndelsen tænkt som et bolighus.

Stueetagen var indrettet til beboelse for hoffunktionærerne - herunder slotsforvalteren og slotsgartneren. Givetvis med en opgang til hver husstand.

Tyendet/tjenestefolk var sandsynligvis henvist til kælder, mezzanin og loftsrum.

Efter nedrivningen af Hørsholm slot i 1810-1812 bebos Kavalerboligerne af højtstående embedsmænd og militære befalingsmænd med deres husstande.

Herefter sker en tiltagende opdeling og udlejning af de store boligenheder.

Bygningen har gennem tiden haft forskellige betegnelser. Ved opførelsen "det nye Domestique Huus", senere efter forhøjelsen "det Store Domestique Huus", "det Gamle Domestique huus". Domestique er en betegenelse for dets funktion som bolighus for funktionære ved hoffet.

Senere i tiden optræder betegnelserne "Kavalerfløjen", "Kavalerboligerne" og "kavalerbygningen".

Her er en lille film fra det gamle Hørsholm .

 

Matrikulære forhold

På Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside er det muligt at se gamle matrikelkort fra 1812, 1851, 1860, 1860, 1877, 1879 og 1903

I sommeren 1944 fotograferede det tyske luftvåben, Luftwaffe, hele Danamrk fra oven. Billederne fra Hørsholm og Kavalerboligerne kan ses her. Søg på Hørsholm og zoom ind.   

Mere nutidige luftfotos fra 1954, 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010 kan du finde på Danmarks miljøportals ortofotos.  

Udvendig udseende

Husets udvendige udseende er stort set bevaret.

I forbindelse med en lejlighedsrenovering blev det konstateret at vinduerne langs Folehavevej på et tidspunkt er gjort større, idet alle vinduer på 1. sal har haft samme størrelse. Ligeledes har alle vinduerne formentlig været med små sprosser, som det stadig kan ses på 8 vinduer på havesiden.

Huset fremstod i mange år som et murstenshus med gule sten. Først i 1992 blev facaden berappet og gulkalket.  Den gule farve (okkergul jura kalkmælk BL 5/8/15/24) blev på daværende tidspunkt fastlagt af kgl. Bygningsinspektør Gehrdt Bornebouch. Efter sigende blev facaden allerede malet i 1975, men der blev da anvendt plastkmaling, så det hele måtte derfor laves om.

Ifølge tegninger fra Kgl. Bygningsinspektør Preben Hansen tyder det på at taget sidst er omlagt i 1968/69.

 

Husets indretning

Stuen og mezzaninetagen har altid været anvendt til beboelse.

Kælderen

Oplysninger om kælderens indretning findes fra inventarfortegnelserne.

Kælderrummene under nr. 19 var indrettet til conditori med 3 kældre - den ene med en stor åben skorsten med 3 indmurede komfurer og bageovn. (lokalerne under nr 19 st tv)

Kælderen blev mellem 1781 og 1790 indrettet til køkken for overforstmesteren.

 

I kælderen under nr 23 fandtes hofbageriet med 4 kælderrum med bageovne, melkammer, brødkammer bagetrug, brødskab, degtrug.

 

I kælderen under nr 21er adskillige kælderrum, men det eneste der angives, er en ølkælder.

 

Da der ligeledes har været senge og kakkelovne i kælderen, har der givetvis også været tyende, der har sovet her.

 

Indvendige forhold

Til trods for de forskellige tiders skiftende krav og ønsker til boligindretning er den grundlæggende ruminddeling stadig indtakt. Nogle indvendige trappeløb som blev etableret på et tidspunkt mellem etagerne er endog fjernet.

Indvendigt er der heldigvis bevaret mange detaljer i barokstil og fra senere stilperioder.

I slottets inventarfortegnelser fra 1747, 1769, 1776, 1780, 1790, 1805 kan der findes oplysninger om de enkelte værelsers indretning. En sammentælling af det hyppigst forekommende inventar kan se her. Da ikke alle inventarfortegnelserne er lige lette at læse er der her link til oversættelser for inventarfortegnelserne for 1747, 1769, 1776, 1780, 1790, 1805 samt en forklaring over gamle ord

Der findes løbende oplysninger om er de såkaldte betræksel. Mange af værelserne er således udstyret med tapeter, eller som det kaldtes dengang "Betræksel" paa Væggene. Disse var høist forskjelligartede; i de kongelige Gemakker fandtes der gammeldags "virkede Tapeter forestillende Alexandri Magni Historier" eller "brabandske med Telemachs Historie", Damask i alle Farver besat med Sølv- eller Guldgaloner, rødt Fløil, forsølvet og forgyldt Lærred o. lign. Guldbund, virkede Tapeter, som "præsentere Alleer, Lysthaver og Vandspring", rødt Plyds, skildret Taft med "Schäfere og Schäferinder" eller med "Ranker, Roser og Engle", Brokade, gult Atlask med ophævede grønne Blomster, Berliner og Parisertapeter, stribede Lærreder i alle Farver, lakeret Voxdug, "Tirlumtei" o. s. v. Så fornemt har det dog nok ikke været her, men ofte kom de enkelte betræksel fra slottet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om de stadig findes i de enkelte lejligheder. I dag er betræksel umiddelbart synligt i én lejlighed. Da der i flere lejligheder er plader på væggene kan det formodes, at de gamle betræksel findes inden under.

I forbindelse med renovering af lejligheder er der under gammelt tapet fundet bemalinger på væggene med paneler, blomster mm.

Det har ikke været lige let at bo i ejendommen hvad redegørelsen fra Frederiksborg Amtsstue fra 1936 viser.

Forhold som vi i dag anser for naturlige fandtes ikke langt op i tiden. I 1931 var der godt nok gas, vand og elektricitet. Kun Jessie Hansen havde badeværelse og i Dommerboligen var der 2 WCer. Alle ledninger og installationer var bekostet af lejerne.

 

Opvarmning

I kopibøger over Dronning Magdelens resolutioner bliver Wilhelm Nolte den 20. december 1734 (tekstfil) anmodet om at komme med oplysninger om hvor mange kakkelovne han ville få behov for, og i marts 1735 (tekstfil) får han besked på at indkøbe 14 kakelovne.

Opvarmning var selvfølgelig vigtig og der har de første mange år været mange kakkelovne i huset. Inventaroptegnelserne viser at der var 35 – 40 kakkelovne hertil kommer yderligere nogle få vindovne og bilæggerovne.

Alene i perioden 1744 – 1747 blev der på 1. sal installeret ikke mindre end 24 kakkelovne. Dette hænger selvfølgelig sammen med opførelsen af 1. salen. Ingen af disse ovne findes i dag.

 

På hele 1. salen er der i dag kun en C. M. Hess Viele nr. 421. Denne stammer fra omkring år 1900. Herudover findes en pejs som efter sigende stammer fra B. Thorvaldsens atelier i Rom. Denne er blevet opsat omkring år 1900

 

I stueetagen er det især ovnene i nr. 19 og 21 der omtales, mens det kun er i optegnelsen fra 1747 at der omtales ovne i nr. 23.

Kakkelovnene i stuen har givet været større end ovnene på 1. sal. Flere af ovnene omtales da også som værende med 2 tromle/2 etager.

Opvarmningen sker med brænde og den 22. oktober 1751 (tekstfil) anmoder Bach om tilladelse til at få yderlige 3 læs brænde for at kunne opvarme de mange vækster, der skal opbevares i 4 kamre i enden af huset, 2 kælderrum samt et værelse i nederste etage. 

Ved fortegnelsen fra 1780 skiftes 5 ovne i nr. 19. Den ovn der i dag stadig findes i nr. 19 er formentlig den omtalte ovn fra 1780.

 

Indsæt billeder med ovne samt billedet med kammerherreinden

 

I nr. 21 findes i dag ligeledes 2 gamle ovne – begge i 2 etager med tromle. Det er i optegnelserne ikke anført, at disse er blevet udskiftet.

 

I nr. 23 findes en brændeovn af nyere dato.

 

Ligeledes er der opsat en brændeovn i havehuset i 2009.

 

Herudover er der på loftet opbevaret en lille kakkelovn og i kælderen er der opbevaret to store kakkelovne. Endelig er der på Hørsholm Egnsmuseum opbevaret en vindovn af smedejern med Frederik 4. og dronning Louise´s portrætter fra 1698. Ovnen har tidligere stået i Kavalerboligerne. Ovnen er blevet indleveret i 1944.

 

Alle de tilbageværende ovne er omfattet af fredning.

Fra nyere tid findes der oplysninger om

at den øverste del af en kakkelovn med Christian VII´s initialer, som lå på loftet over nr 23 er blevet afleveret til Hørsholm Egns Museum i 1969 hvor den nu indgår i museets samlinger

at Dyrlæge Grunth i 1916 har overladt en gammel Ovn til "Ritmester ved gardehusarregimentet Greve Ahlefeldt Laurvig imod at denne har ladet opsætte en kakkelovn i hans bolig". 

Fra samme lejlighed - 19 st. tv - omtales senere en meget smuk støbejernsovn som bevaringsværdig (en del af fredningen) Ovnen står 2014 i kælderen i adskilt tilstand..

Omkring samme lejlighed står omtalt, at der i lejligheden nr 19 st tv har stået en gammel porcelænsovn. Hvor denne er vides desværre ikke.   

 

Brændeovn fra 1700 tallet

 

Centralvarme blev installeret i 1959. Varmeanlægget blev i 1987 konverteret fra olie til naturgas

Vand

Vand blev hentet i brønde i haven. I forbindelse med omlægning af haven i 2000 blev der således fundet en brønd ud for bagdøren til nr 19. Brønden er blevet opfyldt. 

Vand blev lagt ind i bygningen i omkring 1907. Fra Landsarkivet er der oplysninger om at Frk. Jessie Hansen, Fru Jerichau og Frk. Lützen i 1907 har fået indlagt vand uden at have søgt om det eller fået tilladelse hertil.

Kloak

Kloakering af Folehavevej sker omkring 1916 men først senere laves afløb fra Kavalerbygningen.

Elektricitet

Elektricitet blev lagt ind i bygningen før 1931

Gas

Gas blev lagt ind i bygningen i før 1931??.

 

Køkkener var starten i kælderne men ret hurtigt blev der installeret køkkener i nogle af værelserne. Efterhånden som ejendommen blev opdelt i flere lejligheder steg behovet for køkkener. Omkring 1922 blev der således etableret flere. 

 

Der var ikke badeværelser i ejendommen. Langt op i tiden anvendtes Commodestole med steen Krukke og der var das ude i haven i det lille havehus.  Badeværelser i huset blev først etableret over en lang årrække i 19?

 

Kabel TV blev etableret i 1999

 

Folehavevej - foto 4436 fra Hørsholm egnsmuseum