Der har naturligt boet mange i kavalerboligerne gennem årene.

I den første periode var huset beboet af en lang række embedsmænd med tilknytning til Hirschholm Slot.  Som eksempler herpå kan nævnes den kongelige slotsgartner og slotsforvalteren.

Efterhånden som slottet mistede sin betydning tyndede det ud i slottes medarbejdere. Herefter blev lejlighederne gennem mange år anvendt som embedsboliger for højere rangerende embedsmænd som for eksempel Overforstmester, amtsforvalter, kammerherre, oberstleutenant  mm 

Administrationen af boligerne har gennem årene været håndteret af Rentekammeret, Krigsministeriet, Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Landbrugsministeriet og senest Miljøministeriet/Skov og Naturstyrelsen, og dette har naturligt sat sit præg på, hvem der har fået anvist embedsbolig i huset.

Da slotshaven nedlægges og omlægges til planteskole boede lederen af planteskolen således naturligt i huset.

Da administrationen overgår til Skov- og Naturstyrelsen er medarbejdere med tilknytning til styrelsen naturlige beboere.

Tiderne har også ændret sig meget. Oprindeligt boede der kun 3 familier i huset og de 3 døre mod Folehavevej var indgangsdørene til de respektive lejligheder.  Imidlertid var familiemønstret også et andet - det var en tid hvor det var helt naturligt at at have adskillige tjenestefolk. De 3 daværende lejligheder er således i dag opdelt i 12 ejerlejligheder.

Fra inventarfortegnelser, folketællinger og kirkebøger er det muligt at få et indblik i, hvem der har boet i Kavalerboliger de første mange år. 

Senest har en af kavalerboligernes beboere gennem mange år Karen Gram omkring 1975 skrevet flere næsten enslydende beretninger om Kavalerboligerne gennem ca 100 år. Der er her links til de 3 beretninger udateret (tekst), 1975 (tekst) og 1977 (tekst) Læs beretningerne her. Ligeledes har hun nedskrevet nedskrevet nogle af beboernes annekdoter fra et beboermøde i 1981. udateret (tekst) og 1981 (tekst)

På baggrund af inventarfortegnelserne over Hirschholm slot 1747-1805, Karen Grams beretninger 1927-1975, Folketællingerne fra 1787-1930, Kirkebøger fra Hørsholm, Birkerød mm, Landsarkivet OA-113 mm, Mostrups Vejviseren 1975-2009, Inger Nielsens registreringer af døde 1950-1986, skifteprotokoller, søgning på internettet mm er det til dels lykkedes at få stykket sammen, hvem der har boet i de enkelte lejligheder i Kavalerboligerne siden 1787. Listen giver kun i begrænset omfang oplysninger om tjenestefolk, pensionærer mm. 

På de enkelte undersider under menuen Beboere er der links til Folketællinger mm.

På undersiderne har du også mulighed  for at få mere deltaljerede oplysninger om nogle af huset beboere. 

Specielt kan nævnes:

  • Slotsforvalter Johan Barthold Hintzpeter,  
  • Familien Schäeffer
  • Gehejmekonferensraad, Overforstmester Christoph Hartvig von Linstow,
  • Planteskoleforpagter  August Emil Leopold Søht, 
  • Planteskoleejer, formand for Hørsholm sogneråd Lars Nielsen,
  • Kunstnerslægten Jerichau,
  • Komponisten Jørgen Bentzon og
  • Forfatteren Harald Herdal.